Motivationstarif

Motivationstariffen erstatter vores afkølingstarif

Motivationstariffen betyder en mere retfærdig fordeling for forbrugeren, fordi der ikke længere stilles krav om, at de skal afkøle vandet lige meget. Afkølingen er forskellen mellem fjernvarmevandets temperatur ved fremløb (ind i boligen) og returløb (væk fra boligen)Der er forskel på hvor varmt vandet er, alt efter om det skal frem til en bolig tæt på eller langt fra fjernvarmeværket. Det har vi taget højde for, når vi beregner din varmepris med motivationstariffen.

Hvorfor indfører vi motivationstarif?

Kort fortalt betyder motivationstariffen, at jo lavere temperatur du sender fjernvarmevandet tilbage med, jo lavere bliver varmeprisen også. Det skyldes, at en lav returtemperatur giver:

  • Mindre varmetab i fjernvarmenettet
  • Mindre elforbrug til vores pumper
  • En bedre udnyttelse af vores produktionsanlæg
  • Mere retfærdigt for den enkelte forbruger

Generelt udnyttes energien i det samlede anlæg bedre, og de besparelser det medfører, kommer varmeprisen til gode.

Høj returtemperatur giver højt vandforbrug

Her kan du se, hvordan dit forbrug af fjernvarmevand stiger i takt med, at returtemperaturen bliver højere. Motivationstariffen afspejler dit vandforbrug – jo højere returtemperatur, jo højere forbrug, jo højere pris.

Eksemplet nedenfor gælder ved en fremløbstemperatur på 65 °C, og et parcelhus der bruger 18 MWh fjernvarme om året.

Returtemperatur: 25 °C / Forbrugt fjv.vand 442 m3

Returtemperatur: 30 °C / Forbrugt fjv.vand 516 m3

Returtemperatur: 35 °C / Forbrugt fjv.vand 619 m3

Returtemperatur: 40 °C / Forbrugt fjv.vand 774 m3

 

Motivationstarif-tabellen

Motivationstariffen er et tillæg til varmeprisen. Hvis den målte returtemperatur er højere end den vi forventer, skal der betales et tillæg på 1 % af energiprisen, for hver grad den er højere.

Afregningen af pristillæg foretages iht. nedenstående tabel. Heraf fremgår den max gennemsnitlige returtemperatur ifh. fremløbstemperatur, målt på forbrugerens energimåler, over et helt år. Er returtemperaturen højere end max returtemperatur afregnes et tillæg.

Fremløbstemperatur

75

74

73

72

71

70

69

68

67

66

65

64

63

                           

Max returtemperatur

36

36

36

37

37

37

37

38

38

38

39

39

39

                           

Fremløbstemperatur

62

61

60

59

58

57

56

55

54

53

52

51

50

                           

Max returtemperatur

39

40

40

40

41

41

41

42

42

43

43

43

44

App’en eForsyning

Hvis du gerne vil holde øje med dit forbrug og din returtemperatur, tilbyder vi dig en ny digital mulighed, hvor du kan følge med i forbruget og returtemperaturen.

Du kan downloade app’en i App Store eller Google Play Butik under eForsyning